4758
1216

Maja kunne ikke opfylde sin mors eneste ønske: Blev kvalt i eget slim

Det er første gang, Maja Lykholt læser brevet, efter hun fandt sin mor i sengen for et år siden.


2k delinger, 3542 pointer

 

Det er første gang, Maja læser brevet, efter hun fandt sin mor i sengen for et år siden. Hendes æblekinder var flade og blålige og hendes læber helt lilla. Hun var blevet kvalt i sit eget slim. Alene.

Det, hendes mor frygtede allermest, var sket.

»Kæreste Maja. Jeg vil ikke vente med at komme herfra, til jeg ikke kan bevæge andet end mine øjne. Derfor vil jeg selv bestemme, hvornår det skal være.«

Ordene knækker i stykker, mens de forsøger at finde vej over Majas læber.

»Lige siden mormor blev syg, er jeg gået ind for aktiv dødshjælp. Du er nødt til at forstå mig.«

Maja bevæger sin hånd op foran munden, mens tårerne triller. Hendes lillebror Victor aer hende forsigtigt på skulderen.

»Jeg kan ikke ret mange ting. Det er ikke en værdig måde at leve på. Victor ved det ikke endnu, men far han gør. Jeg elsker dig uendeligt højt.«

Det er tre år siden, Maja Lykholts mor fik at vide, at hun led af den fremadskridende nervesygdom ALS.

Dag for dag, bid for bid, langsomt men sikkert åd den hendes mor op indefra.

»Jeg spurgte hende hver dag, om vi skulle gå en tur – eller hvad hun havde lyst til. Jeg ville gøre alt for hende. Men hun rystede på hovedet. Hun ville bare gerne have lov til at dø til sidst« siger Maja.

Hendes mor kunne ikke bevæge sig længere. Hun havde som helt ung set sin egen mor svinde hen til samme sygdom og dø på en langsom og smertefuld måde. Det ville hun ikke udsætte sig selv for. Hun ønskede hjælp til at dø på en fredelig måde.

Men det var ikke muligt for hverken Maja eller resten af familien at opfylde morens eneste ønske, for i Danmark er det ulovligt at hjælpe nogen med at dø – enten i form af aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.

Og det er på trods af, at det kun er 15 procent af den danske befolkning, der faktisk er imod aktiv dødshjælp og mener, at vi bør fastholde forbuddet. Det viser en ny undersøgelse, som B.T. har fået foretaget af YouGov.

Derimod mener 66 procent af danskerne, at forbuddet mod aktiv dødshjælp bør ophæves, mens 19 procent ikke har taget stilling til det.

På trods af den folkelige opbakning er både Det Etiske Råd og Lægeforeningen imod aktiv dødshjælp.


Kan lide det? Del med dine venner!

2k delinger, 3542 pointer

Hvad er din reaktion?

LOL LOL
9
LOL
Creepy Creepy
61
Creepy
OMG OMG
48
OMG
Nørdi Nørdi
24
Nørdi
Sej Sej
11
Sej
Fejl Fejl
58
Fejl
Love Love
2166
Love
Sød Sød
1547
Sød
Vred Vred
17
Vred
WTF WTF
33
WTF

Flere kommentarer

error: Indholdet på dette websted er beskyttet!