41816
2988

Mand overfuser familie – ”Han var ligeglad med, hvor bange børnene var”

Familien Hamdi, far og mor og to børn, er i Kastrup havn, hvor de overfuses af manden med disse ord.


15.3k delinger, 38828 pointer

”Fucking perkere, mand. Fuck nu hjem til jeres eget land,” råber en fremmed mand til dem.

”I er gæster i landet. Det er ikke dit land, det her … Prøv at kigge på jeres hudfarve. I er gule. I hører ikke til her.”

Familien Hamdi, far og mor og to børn, er i Kastrup havn, hvor de overfuses af manden med disse ord. De er oprindeligt fra Tunesien, og bor nu i Holbæk. Efter et besøg i shoppingcentret Field’s ville de en tur til vandet, hvor de kun er fem minutter før den aggressive mand overfuser dem med skældsord.

Moderen, Kodes Hamdi, har oplevet lignende ubehagelige episoder før, og hun ved, at familien har to valg i situationen: enten at ignorere manden eller at sige fra. Hun vælger at sige fra af hensyn til børnene.

”Hvis mine børn gang på gang bare får den slags at vide, uden der bliver sagt fra, så vil de ikke føle sig som en del af det her samfund,” siger hun.

Hun og faderen, Mahran, skændes med manden, og Kodes optager episoden på en video, der varer mere end to minutter. De to børn, seksårige Iyad og treårige Malek, er meget bange og utrygge. Iyad står med bævende læber og tårer i øjnene, men det er manden ligeglad med.

”Jeg vil da skide på, hvor gamle de er,” svarer han Kodes Hamdi da hun gør ham opmærksom på hvor små de er, og hvor dårligt de har det.

”Mine børn ved ikke, at vi er anderledes. Men sådan en episode kan få dem til at føle det,” forklarer hun. ”Mine børn blev for første gang kaldt for en farve.”

Kodes Hamdi fortæller, at to mænd på hver sit skib i havnen hurtigt kom til for at hjælpe med at afskærme børnene fra den aggressive mand, som tydeligvis gjorde indtryk på dem. En af dem inviterer de to små drenge ombord på sin båd, hvor han sidder med sin egen søn, og tilbyder dem sodavand og chips. På det tidspunkt har Kodes Hamdi ringet til politiet, som hurtigt ankommer til havnen i to patruljer. De roses af Kodes Hamdi for deres professionalisme.

Samme aften hjemme i Holbæk er det tydeligt for Kodes, at begge børn er mærkede af episoden. De tør ikke være alene.

”Jeg skulle holde dem i hånden. De kunne ikke sove. Ingen ved, hvor voldsomt det er, før man står i det.”

Dagen efter, pinsesøndag, er Kodes Hamdi i tvivl om, hvorvidt hun skal dele sin oplevelse og sin video med nogen. Hendes mand siger, at de jo har anmeldt ham til politiet og ikke skal gøre mere ud af det. Men Kodes vil gerne fortælle sit netværk om det, vise andre i samme båd, at de ikke er alene med den type oplevelser. Søndag formiddag deler hun derfor videoen på sin Facebook-profil med formodningen om, at det kun er venner og kollegaer, som vil se den. Indtil videre er familiens ubehagelige oplevelse dog blevet delt af 3.400 mennesker og set af 136.000 personer. Blandt dem, der har reageret på historien, er politikerne Rasmus Stoklund (S), Pernille Skipper (EL) samt Sofie Linde og Anders Breinholt.

I hjemmet i Holbæk har reaktionerne og den enorme opmærksomhed været overvældende for familien Hamdi.

”Vi er blevet væltet med søde beskeder. Vi har vist vores ældste søn, hvordan tusinder af mennesker mener det modsatte af manden på havnen,” siger Kodes. ”Vi har vendt det til noget positivt. Vi viser, hvor mange som støtter og hjælper hinanden.”

B.T. har talt med Københavns Politi, som på nuværende tidspunkt hverken kan be- eller afkræfte, at de har været ude ved episoden i Kastrup.


Kan lide det? Del med dine venner!

15.3k delinger, 38828 pointer

Hvad er din reaktion?

LOL LOL
875
LOL
Creepy Creepy
1682
Creepy
OMG OMG
1533
OMG
Nørdi Nørdi
219
Nørdi
Sej Sej
466
Sej
Fejl Fejl
481
Fejl
Love Love
12871
Love
Sød Sød
7815
Sød
Vred Vred
5433
Vred
WTF WTF
1981
WTF

Flere kommentarer

error: Indholdet på dette websted er beskyttet!