6914
233

Regeringen vil have unge ud af de store studiebyer

Opretter 25 nye uddannelser.


2.3k delinger, 6681 pointer

I 2018 besluttede den daværende VLAK-regering at oprette 10 satellituddannelser med tilknytning til eksisterende erhvervsakademier og professionsuddannelser i områder, hvor der var mangel på arbejdskraft, dvs. i mindre provinsbyer. I dag er fire ud af de ti uddannelser lukkede.

Ikke desto mindre lancerer den nuværende S-regering en plan, hvor 25 uddannelser skal oprettes i provinsbyer for at få de unge studerende til i højere grad at lade sig uddanne i provinsen. De er nemlig koncentrerede i de fire store uddannelsesbyer København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er dér de unge vil være. Men nu skal uddannelserne tæt på uanset hvor man er bosat.

”Det er et udspil, der meget gerne skal sørge for, at uanset hvor man bor i landet, har man uddannelser tæt på,” forklarer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).  Ministeren vil ikke gå i detaljer med udspillet før det fremlægges, men hun tilføjer, at det i fremtiden skal være muligt f.eks. at studere dans og musikpædagogik i Holstebro og dyrlæge i Foulum ved Viborg.

”Det er sådan, at vi har brug for dyrlæger i hele landet, men i dag er det en uddannelse, der kun kan tages i hovedstaden,” siger hun. I fynske Svendborg har man allerede proklameret, at man får en læreruddannelse, og det er borgmester Bo Hansen (S) naturligvis glad for.

”Jeg og hele Svendborg Byråd er utroligt glade for, at vi igen kan uddanne lærere i Svendborg. Uddannelse, dannelse og oplysning er en del af vores sydfynske DNA,” siger han.

Både erfaringer og undersøgelser påviser, at unge vælger at studere og bo i de fire store byer, og fra de studerendes side frygter man, at det er en del af planen at lade færre studere i disse byer. Det vil få mange negative konsekvenser, mener nogle, bl.a. direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, som siger:

”Nu ved vi ikke, hvad der kommer til at ske, men hvis det her betyder, at man vil have flere studerende ud af byerne, så bliver der hårdere kamp om de uddannelsespladser, der er i byerne, og det kan betyde, at der bliver et endnu større karakterræs. Jeg tror ikke, der er nogen, der har interesse i, at vi har nogle stressede unge, der går helt specifikt efter at få nogle høje karakterer for lige netop at komme ind på de uddannelser, de gerne vil have.”

Jesper Langergaard frygter også, at studerende, der er nødt til at studere et sted, hvor de ikke ønsker at bo, vil være umotiverede og derfor i fare for at falde fra.

”Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at give de unge den bedst mulige uddannelse, men vi er ikke interesserede i at skabe nogle uddannelser uden for de store byer, som ikke er attraktive, for så kommer vi egentligt bare til at betale husleje til nogle tomme undervisningslokaler,” siger han.

Også uddannelsespolitisk næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, Mick Scholtka, er bekymret for konsekvenserne af planerne. Han siger:

”Det kommer til at forringe den kvalitet, vi har på vores uddannelser, og så tror vi på, at det kommer til at have nogle store negative konsekvenser på trivslen på vores uddannelser. Vi er bekymrede for, at de studerede ikke vil få den samme grad af sociale fællesskaber, som de gør inde i byerne,” siger Mick Scholtka.

Uddannelses og forskningsministeren er klar over problematikken, og svarer:

”Vi har selvfølgelig set på, hvordan søgemønstrene er, og jeg er helt med på, at man ønsker sig et socialt liv, når man er studerende. Det er også derfor, vi lægger op til at styrke de uddannelsesbyer vi har. Eksempelvis Sønderborg og Hjørring, som er stærke studiebyer, hvor der allerede er et liv for unge mennesker,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Regeringens udspil kan blive et godt værktøj til at skabe en mere balanceret udvikling og sikre liv i de mellemstore byer, mener Egon Noe, centerleder ved Landdistriktsforskning på SDU.

”Jeg er helt overbevist om, at det kan have nogle gode afledte effekter for de områder, hvor de bliver placeret, hvis man vel at mærke investerer i det, og hvis man lokalt også er opmærksomme på, hvad der skal til for at skabe et godt studiemiljø,” siger han og fortsætter:.

Vi kan se, at de steder hvor der har været for eksempel en seminaruddannelse, hvordan det har givet grundlag for, at der også er et rigt kulturliv og flere arbejdspladser.” Det kræver dog, at man investerer i at skabe et attraktivt studiemiljø.

”Hvis man bare placerer en uddannelse uden at have blik for de andre ting, der også følger med og skaber rammerne for et godt ungdomsliv, så kan det nemt blive sådan et tom pendler-uddannelsessted, hvor de unge og underviserne bor andre steder,” slutter centerlederen.

Som nævnt er erfaringerne fra VLAK-regeringens beslutning i 2018 ikke gode.

”Erfaringerne var ikke særligt gode. Det endte med at blive ret dyre uddannelser, fordi der ikke var nok søgning til dem,” fortæller Mads Fjord Jørgensen fra Tænketanken DEA. ”Vi lærte, at det ikke er let at få de studerende til at søge uden for de store byer, og vi fandt også ud at det kan blive rigtigt dyre uddannelsespladser. Jeg håber, at regeringen har tænkt på, hvordan de sikrer, at det både økonomisk og kvalitetsmæssigt bliver bæredygtige uddannelser,” siger han.

Det lover Ane Halsboe-Jørgensen, at man har.

”Jeg er helt enig. Vi står på skuldrene af dårlige erfaringer, hvor man troede, at man kunne komme let til det her. Der er ikke nogen let opgave. Det kræver en markant kraft at gå op imod det sug, der er fra vores større byer, og derfor vil det også kræve markante politiske prioriteringer,” siger hun.


Kan lide det? Del med dine venner!

2.3k delinger, 6681 pointer

Hvad er din reaktion?

LOL LOL
12
LOL
Creepy Creepy
6
Creepy
OMG OMG
14
OMG
Nørdi Nørdi
75
Nørdi
Sej Sej
219
Sej
Fejl Fejl
44
Fejl
Love Love
6529
Love
Sød Sød
3217
Sød
Vred Vred
71
Vred
WTF WTF
32
WTF

Flere kommentarer

error: Indholdet på dette websted er beskyttet!