4971
322

Spilreklamer i overflod

Reklamer for spil findes både på nettet, de sociale medier, tv samt andre medieplatforme.


650 delinger, 4649 pointer

Reklamer for spil findes både på nettet, de sociale medier, tv samt andre medieplatforme. De findes allevegne, f.eks. også som bandereklamer ved sportskampe, og i et uoverskueligt stort omfang. Som et menneske, der ikke har hang til spilafhængighed, kan det være irriterende at støde på dem i alle mulige sammenhænge, men som et menneske, der er på kanten af spilafhængighed, kan deres massive tilstedeværelse betyde at man udvikler ludomani.

Ifølge en artikel på videnskab.dk skønnes det, at cirka 10.000 danskere er ludomaner. Deres spilafhængighed kan få alvorlige konsekvenser, f.eks. kriminalitet, løgne og isolation i forhold de pårørende samt selvmord. Omkring 125.000 danskere har problemer med pengespil, og det er især denne målgruppe, der er på vippen til afhængighed, som spilreklamer målrettet henvender sig til. På nettet kan algoritmerne hjælpe spilfirmaerne med at finde de rette folk. Søg efter f.eks. ”gambling” og du vil modtage spiltilbud i læssevis på bl.a. Facebook.

De mange åbenlyse reklamer støttes af såkaldte gråzone-reklamer, som bl.a. er influencers og såkaldte spileksperter opfordringer til at spille på en eller flere kampe. Det kan også være når en gevinst i en onlinekonkurrence er en gave, der giver dig mulighed for at spille hos et af bettingfirmaerne. Myndighederne har umådelig svært ved at regulere eller stoppe denne overflod, der især rammer sårbare folk, som kan ende i alverdens ulykker.

På tv kan de mange spilreklamer i forbindelse med sportskampe også opleves som en plage. Det danske medlem af Europa-parlamentet, Søren Gade (V) har i en kommentar i Jyllands-Posten slået til lyd for at spilreklamer på tv helt forbydes. Holdningen modnedes efter at han overværede en fodboldkamp, hvor der var hele 13 spilreklamer i den 15 minutter lange pause midt i kampen. Han og de andre seere syntes, at det var for meget. Søren Gade skriver bl.a.:

”…spiludbyderne griner hele vejen til banken. For deres mission er lykkedes. De har fået lokket endnu et offer i fælden. For deres reklamer har kun et formål. Det er at øge forbruget af det, de reklamerer for. De kunne ikke være mere ligeglade, at de er med til at give endnu et menneske en tragisk skæbne som følge af ludomani.”

Til Søren Gades forargelse kunne man bemærke, at alle reklamer har til formål at øge forbruget af det, de reklamerer for, og at folk i en helt række andre tilfælde bliver lokket til at købe noget, som de reelt ikke har brug for eller måske endda ruineres af. Dette er reklamens natur i en markedsøkonomi. Men det er måske nok for drastisk at forbyde alle reklamer, ligesom algoritmer på nettet både har en plusside – du tilbydes det du har kigget efter – og en minusside – du oversvømmes af tilbud i forbindelse med noget du har interesseret dig for på nettet, og de har et ekstra godt øje til dig hvis du har en svaghed i forhold til produktet de vil prakke dig på.


Kan lide det? Del med dine venner!

650 delinger, 4649 pointer

Hvad er din reaktion?

LOL LOL
26
LOL
Creepy Creepy
18
Creepy
OMG OMG
21
OMG
Nørdi Nørdi
44
Nørdi
Sej Sej
128
Sej
Fejl Fejl
7
Fejl
Love Love
3577
Love
Sød Sød
2659
Sød
Vred Vred
115
Vred
WTF WTF
43
WTF
Anders Engberg

En kommentar

  1. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil vaccinere med AstraZenica i Danmark længere. Alle former for medicin har jo bivirkninger. Der er også andre medikamenter, der i meget sjældne tilfælde giver alvorlige bivirkninger. De er da på markedet, så AstraZenica er ikke farligere end så meget andet medicin.

error: Indholdet på dette websted er beskyttet!