7690
117

SSI gav politikerne 3 scenarier inden genåbningen

De valgte igen det mest risikable og tilsatte festmulighed.


674 delinger, 7573 pointer

På baggrund af forhandlinger blandt politikerne på Christiansborg ,vil samfundet torsdag blive åbnet væsentligt mere op. F.eks. kommer grundskoleeleverne tilbage, man kan tage til koncert eller i teatret og man kan forøge muskelmassen i fitnesscentrene. Men udformningen af genåbningen skete ikke efter en samlet vurdering af planen fra Statens Serum Institut (SSI).

Inden forhandlingerne bad politikerne Statens Serum Institut også denne gang om at vurdere tre forskellige scenarier for hvordan genåbningen ville accelerere smitten i Danmark. Og endnu engang valgte politikerne det mest risikable scenarie, scenarie 3, og de lagde endda muligheden for at feste efter klokken 23.00 oveni, lyder det fra professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen.

Genåbningen ligger op ad scenarie 3, men plus lidt ekstra. Man har tilføjet, at man nu kan feste så længe, man vil, så længe det er et privat selskab, hvor alle kender hinanden,” udtaler han.

Jan Pravsgaard Christensen henviser her til, at serveringssteder og festlokaler kan holde åbent efter klokken 23 for private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden. I vurderingen fra SSI fremgår det, at “scenarie 3 er vurderet at indebære høj risiko for smittestigning, der vil kunne medføre omfattende lokale nedlukninger”. Desuden har man tilføjet yderligere elementer i genåbningen, dvs. elementer, der slet ikke er vurderet i et samlet scenarie.

Jeg håber, at det går godt, men man kan også se, at antallet af dagligt smittede siden midt i februar er langsomt stigende. I øjeblikket går det godt, men hvis man tager for stor en bid, så kan kurven knække. Og så går det galt, for så er det allerede for sent,” siger immunologen.

Han har svært ved at se det logiske i, at politikerne i første omgang beder om en sundhedsfaglig vurdering fra Statens Serum Institut, hvorefter de både denne gang og ved sidste genåbning præsenterer en genåbning, der var mere omfattende end det, der var blevet vurderet på.

Jeg ved ikke, om jeg ville føle mig til grin, men jeg ville da undre mig over, at jeg blev bedt om at vurdere nogle scenarier, og så er det ikke dem, der skal diskuteres.” Han undrer sig over hvorfor politikerne bestiller vurderinger på de mest forsigtige scenarier når de beslutter noget, der ligger meget langt fra disse.

“Hvis man på forhånd har set, at scenarie 1 er ude, så lad dog være at vurdere det og tag scenarie 2, 3, 4 og 5 i stedet,” siger Jan Pravsgaard Christensen.

Har vi det rigtige sundhedsfaglige belæg, når der ikke er vurderet på for eksempel private fester efter 23.00?

Det, politikerne har sagt ja til i nat, har de ikke det fulde belæg for, for det er jo ikke vurderet som en samlet enhed, og det vil sige, at det er en politisk beslutning nu, at samfundsøkonomien nu skal tælle mere, end den tidligere har gjort,” slutter Jan Pravsgaard Christensen.

SSI har altså ikke lavet en samlet vurdering af et scenarie for den genåbning, der blev vedtaget på Borgen. Alligevel mener direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum, at SSI har spillet en vigtig rolle i nattens genåbning.

“Vi sad jo med i rummet under forhandlingerne, hvor vi fremlagde de tre scenarier, men også vores vurdering af enkeltdelene i scenarierne. Derudover var vi der for at svare på spørgsmål under forhandlingerne.”

Havde det ikke givet meget mere mening at vurdere på et scenarie 2, 3, 4 og 5? Altså scenarier, der tog højde for en større genåbning?

”Jo, men der er jo nok noget psykologi i det. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. For mig er det vigtigste, at der ender med at komme en model med bred opbakning, som vi kan sove trygt om natten med, og det kan vi med denne her model,” lyder det fra Henrik Ullum.

Synes du, at I er blevet bedt om at vurdere på de rigtige scenarier, når vi både nu og under sidste genåbning kan se, at man går udover jeres vurderinger?

”Vi er ikke blevet bedt om at vurdere på de scenarier, der er blevet vedtaget, og vi kan se, at der er blevet vedtaget større scenarier end det, vi har vurderet på. Det er klart, at når vi åbner sådan her, så er det et godt, solidt tryk på speederen i forhold til at sætte skub i epidemien. Når det sker, så er det vigtigt, at vi har de rigtige bremser. Og bremserne her er coronapas, vores kraftige testindsats og villigheden til regionale nedlukninger. Og så længe de bremser er intakte, så kan jeg sagtens leve og sove trygt om natten med den genåbning, der er vedtaget,” siger Henrik Ullum.

Føler I, at I bliver underkendt?

”På ingen måde. Jeg føler, at politikerne lytter til os. Og jeg vil da hellere have, at vi sidder med i rummet og kan svare på spørgsmål end bare levere en skriftlig rapport.”

Hvordan vil du selv beskrive det scenarie, der er blevet valgt for genåbningen?

Det er vel et scenarie 3 med pil op eller et scenarie 3,5,” lyder Henrik Ullums afsluttende bemærkning.


Kan lide det? Del med dine venner!

674 delinger, 7573 pointer

Hvad er din reaktion?

LOL LOL
5
LOL
Creepy Creepy
19
Creepy
OMG OMG
11
OMG
Nørdi Nørdi
52
Nørdi
Sej Sej
153
Sej
Fejl Fejl
19
Fejl
Love Love
7835
Love
Sød Sød
2188
Sød
Vred Vred
12
Vred
WTF WTF
14
WTF

Flere kommentarer

error: Indholdet på dette websted er beskyttet!