6209
128

To menneskesyn kolliderer

Hvilke pædagogiske metoder er bedst med henblik på at eleverne lærer det de skal og opfører sig hensigtsmæssigt i undervisningssituationen?


625 delinger, 6081 pointer

Det er det centrale spørgsmål i den evige pædagogiske debat. To grundholdninger står overfor hinanden. Det ene grundsyn fremhæver belønning og straf som metoden til at fremme den rette adfærd og læring hos eleven. Den anden forkaster disse tanker, og lægger i stedet vægt på at eleven skal støttes på baggrund af en forståelse af elevens omstændigheder, som ikke kun omfatter de ret indlæringsmæssige, men hele elevens livsvilkår.

Det er klart, at det førstnævnte grundsyn, der tager udgangspunkt i belønning og straf, forekommer at være det gammeldags, som ikke længere er gældende. Det er da heller ikke det officielle i det danske undervisningssystem, men, som lektor på Professionshøjskolen UNC, Mathilde Nyvang Hostrup, påpeger i en artikel på nyhedsmediet om grundskolen, Skolemonitor, så findes metoden stadig og er udbredt i bl.a. folkeskolen. Elever belønnes med f.eks. ekstra legetid eller sågar slik for den rette adfærd eller læring, mens der er eksempler på straf i form af inddragelse af frikvarter, at komme udenfor døren eller alenearbejde, hvor de andre arbejder i grupper.

Mathilde Nyvang Hostrup understreger, at det er dokumenteret, at børn ikke lærer ved denne metode fordi den tager udgangspunkt i en opfattelse af at børnene kender den rigtige adfærd og bevidst vælger enten den rigtige eller forkerte. Børn trives i et læringsmiljø, hvor de anerkendes og får styrket deres selvværd og de vil som udgangspunkt gøre det godt, men det er langt fra alle, der kan, og derfor skal de hjælpes til det. Man kan sige, at det ene grundsyn hviler på mistillid, eleven skal anspores til det rigtige, ellers vælger den i for mange tilfælde det forkerte. Det andet grundsyn hviler på tillid, og det er dokumenteret, at det er dette grundsyn, der virker, mener Mathilde Nyvang Hostrup.

Det mistroiske grundsyn kom også til udtryk da den borgerlige regering i 2018 foreslog, at elever med et for stort fravær skulle straffes ved at forældrene skulle trækkes i børnepenge. Udover at dette kun ville forværre situationen i de berørte familier, mente mange kritikere, var det også et udtryk for manglende tillid til at det store fravær kunne løses med udgangspunkt i et dybt kendskab til disse familiers forhold og foranstaltninger, der tog udgangspunkt i tillid til disse mennesker. Kigger man nærmere efter, var fraværet ofte udtryk for angst og skolevægring, som havde dybe årsager, og ikke sjusk og bevidst pjækkeri, som man formodede kunne fikses ved at true forældrene på pengepungen. Man ignorerede kendskabet til årsagerne til det store fravær da man foreslog den økonomiske straf.

Begge eksempler fra skoleverdenen handler mere grundlæggende om to forskellige menneskesyn. Det ene ser på mennesket med mistro. Hvis ikke det belønnes eller straffes, vil det ikke lære tilstrækkeligt. Det er dovent og skal derfor holdes ved ilden med disse stok- og gulerodsmetoder. Det andet ser på mennesket som en ressource, der kan vokse ved den rette næring, dvs. anerkendelse, med de rette grænser naturligvis. Men grundlæggende bør mennesket mødes med positive forventninger og tillid, så styrkes selvtilliden og eleven/mennesket er modtagelig for læring, i skolen såvel som i livet. Intet tyder på, at mennesket i udgangspunktet er dovent.

Jeg ved hvilket grundsyn jeg hælder til at tilslutte mig. Det er det, som er veldokumenteret.


Kan lide det? Del med dine venner!

625 delinger, 6081 pointer

Hvad er din reaktion?

LOL LOL
3
LOL
Creepy Creepy
5
Creepy
OMG OMG
8
OMG
Nørdi Nørdi
116
Nørdi
Sej Sej
177
Sej
Fejl Fejl
31
Fejl
Love Love
3116
Love
Sød Sød
1568
Sød
Vred Vred
55
Vred
WTF WTF
43
WTF
Anders Engberg

Flere kommentarer

error: Indholdet på dette websted er beskyttet!