9631
198

Udvist mor adskilt fra sine børn – tvunget til at overnatte på Kærshovedgård

Regini Sharafani og hendes mand er begge kurdere fra Irak.


1.2k delinger, 9433 pointer

Manden kom til Danmark allerede i 2001 og har permanent opholdstilladelse. Efterfølgende blev han gift med Regini Sharafani, der i 2009 kom til Danmark og søgte asyl, men fik afslag. Derefter har hun søgt familiesammenføring med sin mand, men fik også afslag på dette. Siden har hun flere gange uden held forsøgt at få opholdstilladelse og har også fået en udvisningsdom for i en periode ikke at overholde sin opholds- og meldepligt på udrejsecentret Kærshovedgård, hvor hun skal opholde sig. Hun har været i Danmark siden 2009 og imens fået tre børn. Børnene er ligesom forældrene irakiske statsborgere, men har som deres far permanent opholdstilladelse i Danmark. Regini Sharafani nægter at rejse tilbage til Irak, og da Danmark ikke har en aftale med Irak om tvangsudsendelser, har de danske myndigheder som nævnt placeret hende på Udrejsecenter Kærshovedgård med henblik på udsendelse til hjemlandet, når det er muligt.

Regini Sharafani forklarer, at hun forventede at få opholdstilladelse, da hun kom til Danmark, og at hun aldrig havde forestillet sig at havne i denne situation. På spørgsmålet om hvorfor hun alligevel valgte at stifte familie når hun ikke havde opholdstilladelse i Danmark, svarer hun:

Jeg ønskede bare at have et normalt liv. Have børn og familie. Jeg vidste ikke, at det ville komme til at tage så lang tid.”

Da Regini Sharafani er udvist af Danmark, skal hun hver nat opholde sig på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland.

”Det er forfærdeligt. Jeg vil være hjemme hos mine børn, og jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal leve adskilt fra dem,” siger hun.

På udrejsecenteret bor hun sammen med andre udviste udlændinge og personer på tålt ophold, hvoraf nogle er dømt for terror, drab og narkokriminalitet.

”Det er intet liv. Det er virkelig døden. Der bor mange kriminelle der, men jeg har intet med dem at gøre, så hvad har jeg gjort, siden jeg skal bo sammen med dem? Jeg kan ikke forstå det,” siger hun.

Teoretisk set kunne hun se sine børn i dagtimerne, men med over fire timers rejsetid til Brønderslev i Nordjylland, hvor den øvrige familie bor, ser hun dem i praksis kun få gange om måneden. Børnene må nemlig ikke bo på udrejsecenteret. Familien har overvejet at flytte tættere på udrejsecentret i Midtjylland, men har indtil videre valgt at blive boende i Brønderslev, da den har et netværk dér, og fordi børnene går i skole og børnehave i byen.

Derfor står tre børn og deres far denne dag på perronen på Brønderslev Station og kigger længselsfuldt efter et lille regionaltog. Børnene er fem, syv og ti år, og det er over en uge siden, de sidst har set deres mor. Endelig ankommer toget, og ud træder den 33-årige mor Regini Sharafani. Familien er genforenet, men kun for en stund. Moderen har fået dispensation til at overnatte to gange uden for udrejsecentret.

Den kurdiske kvinde er ikke den eneste på Kærshovedgård, der i praksis er adskilt fra sine børn på grund af reglerne for såkaldt opholds- og meldepligt.  Centret kom i fokus efter at TV2 har vist hvordan maskerede personer brugte et hul i hegnet ved centret til at komme ud og ind ad centret. Siden præsenterede den socialdemokratiske regering sin plan om at placere et udrejsecenter på Langeland. Den udmelding udløste imidlertid store protester fra lokalbefolkningen, fordi centret efter planen skal huse de udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold, der i dag bor på Kærshovedgård. Det vil skabe stor utryghed, lyder kritikken på den langstrakte ø. Kort efter fik regeringens forslag da også et politisk flertal imod sig, og derfor ser det i øjeblikket ud til, at udrejsecentret forbliver i midtjyske Bording.

Beboerne på udrejsecentret kan bevæge sig frit rundt i lokalområdet, så længe de overholder opholds- og meldepligten, der betyder, at de skal være på centret fra klokken 23.00 til 06.00.

Men netop reglerne for opholdspligten er der lige nu stor politisk uenighed om. De radikale mener, at man i højere grad bør foretage individuelle vurderinger af, hvem der placeres på udrejsecentrene. Ifølge partiet giver det ikke mening, at eksempelvis personer som Regini Sharafani, der ikke har begået alvorlig kriminalitet, ikke kan få lov at bo med sin familie, mens hun venter på, at hendes sag behandles.

”Det, synes jeg, simpelthen er helt grotesk. Det er hjerteløst. Hvorfor skal man ikke have mulighed for at se sine børn, når man ikke gjort noget forkert,” udtaler de radikales udlændingeordfører, Kristian Hegaard.

Regini Sharafani forsøger stadig at få opholdstilladelse i Danmark.


Kan lide det? Del med dine venner!

1.2k delinger, 9433 pointer

Hvad er din reaktion?

LOL LOL
11
LOL
Creepy Creepy
63
Creepy
OMG OMG
115
OMG
Nørdi Nørdi
45
Nørdi
Sej Sej
5
Sej
Fejl Fejl
187
Fejl
Love Love
6548
Love
Sød Sød
2911
Sød
Vred Vred
126
Vred
WTF WTF
133
WTF

Flere kommentarer

error: Indholdet på dette websted er beskyttet!