9701
1544

Voldsomme biljagter kan blive hverdag i Danmark efter lov om konfiskering af biler

Siden en ny lovs ikrafttrædelse den 30. marts har politiet beslaglagt 53 køretøjer, og konsekvensen kan altså blive flere farlige eftersætninger.


546 delinger, 8157 pointer

Ifølge TV2 Nyhederne standsede politiet den 27. april en person, der angiveligt kørte alt for stærkt, da en biljagt ved Maribo på Lolland endte med, at politiet påkørte mandens bil. Hændelsen er et udtryk for at vilde biljagter, hvor politiet jagter vanvidsbilister, måske bliver mere almindelige fordi bilisterne i højere grad prøver at stikke af fra politiet da de risikerer at få beslaglagt og konfiskeret bilen. Så er det værd at prøve at undslippe. Siden en ny lovs ikrafttrædelse den 30. marts har politiet beslaglagt 53 køretøjer, og konsekvensen kan altså blive flere farlige eftersætninger. Og politiet ser ud til at ville tage kampen op, som kollisionen på Lolland viser.

Men der er mange uklarheder omkring den nye lov. Eksempelvis verserer en ubekræftet historie om ejeren af en bil, der var på værksted, da mekanikeren skulle teste den færdigreparerede bil. Under testen blev mekanikeren taget med over 100 km/t i en 50 km/t-zone.

Bilen blev efter sigende beslaglagt, og da ejeren var fuldgyldig ejer af bilen – den var altså ikke leaset og der var ikke pant eller andet ejerskab af den – er der udsigt til, at ejeren mister bilen, selv om denne er helt uvidende om, hvad der er foregået. Det er så op til ejeren at inddrive værdien af bilen hos mekanikeren. Efter konfiskationen bliver bilen nemlig solgt på auktion af staten. Det er uvist, hvordan mekanikerens arbejdsgiver stiller sig i sagen.

Den nye lov blev lavet hurtigt, ikke mindst på baggrund af en tragisk begivenhed da en betjent blev dræbt af en vanvidsbilist i København i sommeren 2020. Det skulle der sættes en stopper for. Men som nævnt er der mange komplikationer ved loven. Det handler bl.a. om situationer med delebiler, lejebiler, valutabiler, der køres af udenlandske statsborgere i Danmark, udenlandsk registrerede biler og lignende. Alt samme noget Trafikministerens lov ikke forholder sig til. Det bliver op til domstolene at tage stilling til det. Uklarhederne har bl.a. medført at politiet, ifølge nogle bilister, spørger fartglade kørende om de har leaset bilen før de spørger om kørekortet.

Og loven rammer måske ikke dem, som den var tiltænkt at ramme, vanvidsbilisterne, der kører for eksempel 200 km, hvor man må køre 100. Staten kan trods alt ikke konfiskere andre firmaers ejendom bare fordi de har finansieret en brugsgenstand. Også denne udlægning afventer domstolenes votering.

Til gengæld kan alle bilister blive hårdt ramt af lidt uopmærksomhed. Søndag morgen den 25. april var en familiefar på vej til bageren da han overså et nyt skilt med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Politiet målte manden til 102 km/t og beslaglagde omgående hans Volvo, da netop 100 km/t i en 50 km/t-zone er grænsen for vanvidskørsel.


Kan lide det? Del med dine venner!

546 delinger, 8157 pointer

Hvad er din reaktion?

LOL LOL
0
LOL
Creepy Creepy
12
Creepy
OMG OMG
19
OMG
Nørdi Nørdi
23
Nørdi
Sej Sej
439
Sej
Fejl Fejl
0
Fejl
Love Love
5477
Love
Sød Sød
1281
Sød
Vred Vred
168
Vred
WTF WTF
116
WTF

Flere kommentarer

error: Indholdet på dette websted er beskyttet!